Vaniljeproduktion

Hvordan kan landbrug og økosystemer hænge sammen?

En klassisk vaniljekrans i julemåneden eller en kugle vaniljeis på en varm sommerdag. Vi kender alle sammen krydderiet vanilje. Vanilje stammer fra to orkidéarter: Vanilla planifolia og Vanilla x tahitensis, som primært vokser i Mellemamerika. Vanilje kom til Europa i 1500-tallet da opdagelsesrejsende kom til Syd- og Mellemamerika, og blev begejstret for vaniljens smag og aroma og derfor tog den med tilbage til Europa.

Vanilje vokser kun naturligt i Mexico, hvor én bestemt bi bestøver planterne. I Belgien i 1836 fandt man dog ud af, at man kunne håndbestøve vanilje, og derved udbrede vaniljeproduktionen til andre lande med et egnet klima. Især de gamle franske kolonier blev store producenter af vanilje, og i dag er Madagaskar den største producent af vanilje i verden. Fremstillingen af vanilje er en besværlig proces, og især håndbestøvning kræver mange ressourcer og meget tid. Når planten er bestøvet, går der flere måneder før planten er klar til at blive høstet, hvorefter den skal fermenteres før den endelig er klar til salg.

  

Hvad skal der til for at dyrke vanilje? 

Vaniljeorkideen trives i fugtige tropiske skove, hvor gennemsnitstemperaturen er ca. 24 grader og hvor den årlige nedbør er ca.1250 mm. I Mexico, vaniljeorkideens oprindelsesland, vokser den op til 700 meter over havniveau. I nogle lande kan vanilje dog vokse op til 1200 meter over havniveau. I Columbia vokser vanilje i områder med ekstremt stor nedbørsmængde – op til 8000 mm om året.  Det er også muligt at dyrke vanilje i mindre fugtige områder såsom Madagaskar, men her skal vaniljeplanterne hjælpes lidt med ekstra vanding og skygge.

Fordi vanilje er så populært, vil man gerne optimere og udbrede produktionen til flere lande, også selvom den ikke ville vokse der naturligt. Der er forskellige metoder man som landmand kan bruge for at dyrke vanilje:

  1. Traditionel vaniljeproduktion: Når vaniljeplanten vokser vildt, indgår den i et økosystem med mange andre planter som giver skygge og næringsstoffer. Denne måde at producere vanilje giver ikke et stort udbytte, men kvaliteten er god. I princippet kan sådan et system producere vanilje helt uden menneskelig indblanding. I områder som Madagaskar, hvor vanilje ikke vokser naturligt, kan det være svært at dyrke vanilje på denne måde.
  2. Som blandingsafgrøde:  Vaniljeorkideen kan dyrkes sammen med andre afgrøder som appelsin og kaffe. Appelsintræer er specielt velegnet til dyrkning sammen med vanilje, da de giver god støtte til vaniljeorkideens vækst, samt skygger for solen i varmeperioden.
  3. Intensiv vaniljeproduktion: I væksthuse designet til at forhindre for meget lys slipper ind. Herved kræves ikke ligeså store arealer, men kvaliteten af vaniljen bliver betydeligt ringere. Derudover kræves der ekstra tilførsel af vand og næringsstoffer i form af kunstig gødning og komplekse vandingssystemer for at få systemet op at køre. Derfor kan intensiv produktion være dyr i opstart og vedligeholdelse.

  

Bæredygtig produktion af vanilje i Toledo, Belize.

Belize er et land i Mellemamerika som grænser til Mexico og Guatemala.I provinsen Toledo udgør/giver de frodige regnskove de ideelle betingelser for vaniljeorkideen. The Maya Mountain Research Farm (MMRF) er et forskningscenter for bæredygtigt landbrug. Fokus ligger på at forene naturlige økosystemer og produktion. Et intensivt moderne landbrug kan være skadeligt for miljøet fordi man rydder den naturlige beplantning og så erstatter den med en enkelt afgrøde. Derved forsvinder biodiversiteten, og der kommer færre forskellige næringsstoffer ned i jorden. Jorden kan blive udvasket og ufrugtbar, hvilket i sidste ende er dårligt for produktionen af afgrøden.  

Det er en fordel for naturen hvis man kan dyrke landet på en måde som tager højde for naturlige økosystemer. Et landbrugssystem som integreres i økosystemet, kaldes et Agro økologisk system og består af to typer planter:

  • Primære arter: Den afgrøde, landmanden vil dyrke.
  • Sekundære arter: Planter som bidrager til næringsstofindholdet i jorden, og derfor fremmer jord- og afgrødekvaliteten og mindsker behovet for kunstig gødning.

  

Figur: Eksempler på primære og sekundære afgrøder
Primære afgrøder Sekundære afgrøder
Træsorter som kan bruges til tømmer, fx mahogni, eg Planter med lang rødder som forhindrer jorden fra at blive skyllet bort med regnen, fx citrongræs
Frugtsorter, fx bananer, kakao Træer der kan bruges som støttepæle for de af afgrøder, som har brug for noget at vokse på ad
Krydderier, fx peber, ingefær, gurkemeje Planter som tilføjer næringsstoffer til jorden, fx kvælstof
Bønner, fx kikærter, jordnødder Høje træsorter som kan give skygge til afgrøderne

  

Ulempen ved Agro økologiske systemer er at udbyttet ikke er ligeså stort som når afgrøden bliver dyrket konventionelt (almindeligt landbrug). Sådan som det er i dag, ville det være svært at imødekomme efterspørgslen på vanilje, hvis man gik helt væk fra intensive systemer. Men da det er meget bedre for miljøet at dyrke vanilje som en del af et større økosystem, er det et vigtigt forskningsområde inden for naturforvaltning.

  

Klimaforandringer og vaniljeproduktion 

Klimaforandringer er årsag til usikkerhed omkring den fremtidig vaniljeproduktion. En af de ting som sandsynligvis bliver påvirket af klimaforandringer, er nedbørsmønstrene over store dele af verdenen. Ifølge flere klimascenarier vil nedbørsmængden i Mellemamerika stige med op til 20%. Der er også en mulighed for at temperaturen vil stige med op til 2,6 grader inden 2050. Vaniljeplanten lever længe og sætter ikke så tit nye skud, og derfor er det sandsynligt at den vil have svært ved at tilpasse sig til de nye forhold som klimaforandringerne vil kunne bringe. 

  

Kilder
  • Odoux, Eric & Grisoni, Michael (Editors): Vanilla, CRC Press 2010
  • Gallage, Nethaji J. & Lindberg Møller, Birger: Vanilla: the most popular flavour, Springer 2017

Læs mere