Signaturlæren – Københavns Universitet

Giftige planter > Geografi > Signaturlæren

Signaturlæren

Signaturlæren – da alting var, som det så ud

Har du nogensinde hørt udtrykket, at alt er ikke som det ser ud til? Ofte er det noget der siges, når der kan ligge flere betydninger og hændelser bag de ting som øjet umiddelbart ser. Dette er en meget normal opfattelse af hvordan mange ting i verden hænger sammen i dag, men for mange år siden, der opfattede man, indenfor medicinens verden, fænomener meget en til en. Dette kaldtes for signaturlæren.

Signaturlæren fortæller kort sagt, at planternes udseende afslører hvad de kan kurere af sygdomme. Dette gælder dog ikke kun planter, men også dyr og mineraler kan være symboler på hvad de kan have indvirkning på.

Denne type af medicinalstudier blev særlig udbredt i Europa i slutningen af 1500-tallet. Selvom den i dag virker komisk og forældet, så er det faktisk stadig udbredt visse steder i verden, blandt andet i Sydøst-Asien. Dette kan have fatale følger for både dyr og planter, som næsten udryddes på grund af deres formode funktioner. Dette vender vi tilbage til i slutningen af artiklen.

 

Oprindelse

Signaturlæren er højst sandsynlig meget gammel! Den blev første gang sat i system af den tyske helgen Hildegard fra Bingen (1098-1179). En af grundene til at signaturlæren blev så udbredt, var at den muliggjorde praksis af medicin uden at man blev uvenner med kirken. Når planterne så direkte lignede den funktion de havde, så måtte det have været Guds mening, at planterne skulle bruges medicinsk. 

Den schweiziske læge Theophrastus Paracelsus (1493-1541) tog signaturlæren op igen, men han inddrog også astrologi, alkymi og okkultisme. Paracelsus var mere guddommelig i sin tilgang, og mente at planterne havde en guddommelig bestemmelse mod de sygdomme de kunne kurere. Han mente også at man burde inddele sygdomme efter hvad der kunne kurere dem, samt at det hele afhang af korrekt dosering. Han skal have udtalt på et tidspunkt: ”Det afhænger kun af dosis, om en gift er giftig eller ej”.

Paracelsus mente også at der i naturen fandtes alle de lægemidler, som mennesker havde brug for, for at kurere sygdomme. De arter som mennesket havde brug for, voksede altid i sin umiddelbare nærhed. For at mennesket kunne vide hvilken plante de skulle bruge, så havde gud mærket dem. De bar altså ”Guds signatur” på samme måde som de medicinflasker vi køber på apoteket i dag.

 

Danmarks signaturlære

I Danmark blev signaturlæren udviklet i slutningen af 1500-tallet. Her var det kemikeren og lægen Peder Sørensen som blev kendt internationalt under navnet Petrus Severinus. Han dannede en medicinsk skole som han kaldte ”Serverinian-skolen”.

 

Planternes brug

Nogle af de planter som blev brugt, havde ifølge signaturlæren disse virkninger: 

Den hulrodede lærkespore, Corydalis cava, mente man havde virkning på livmoderen, i og med at den havde en hul rod. I nutiden er det påvist, at den hjælper mod ufrivillig skælven og manglende koordination af bevægelser, hvilket ikke rigtig har noget at gøre med livmoderen.

 Vorterod, eller Ranunculus ficaria, havde for tilhængere af signaturlæren rodknoldene som havde stor lighed med hæmorroider. I dette eksempel er der faktisk noget om snakken, da de overjordiske skud i dag bruges i urtemedicin i form af salve eller stikpiller til behandling af hæmorroider.

En anden plante der blev brugt, var lungeurt, Pulmonaria officinalis. Denne blev anvendt mod lungesygdomme, fordi de plettede blade minder om lungevæv. I dag bruges planten til behandling af lidelser i luftvejene på grund af sit store slimindhold.

Naturmidler mod potensproblemer

Mænds potens problemer har været og er stadig et klassisk eksempel på hvordan signaturlæren er blevet brugt og misbrugt. En af de planter som blev brugt til at fremme mænds potens, er orkidéen. Navnet selv, stammer fra det græske ord for testikler og hentyder til formen på orkideens rodknolde. Man mente at orkidéen var fremmende for frugtbarheden, men det gjaldt kun de unge og lyse knolde! De gamle havde ligefrem modsat effekt. Der findes et stort værk omkring medicinske planter, Gottorfer Codex (fra omkring 1650). Værket indeholder alle planterne i Gottorps haveanlæg og her er flere orkidéer afbilledet med små mænd med erigerede lem.

I nutidens tilfælde af søgen efter afrodisiakum (øgning af sexlysten), er konsekvenserne en del mere fatale, end ved at grave orkidéer op. I Sydøst-Asien anvender man stadig i dag pulveriseret horn fra næsehorn, fordi hornet har lighed med et erigeret mandligt lem. Denne jagt på potensmidler, har ført til at næsehorn i dag er en truet dyreart. 

Ekstra information / Sidebar