Spædbørn dopet med opium

På Ramblaen (spansk for stor gade med butikker) i Barcelona vandrer en tiggerkvinde op og ned med et sygt spædbarn på armene. Barnets øjne er lukkede og armene dingler, når kvinden bærer rundt på barnet. Det er tydeligvis dårligt, og godtroende turister giver gladeligt et økonomisk bidrag til barnets behandling. Hvad de ikke ved, er at tiggerkvinden har lige så meget adgang til sygesikring som dem, og hun ville derfor kunne få behandling til barnet gennem dette. Det syge barn er altså kun sygt, fordi kvinden har gjort det sygt.

Hvordan tiggerkvinden har fået sit barn til at hænge helt ubevægeligt og sløvt på armen, er ikke nogen ny teknik. Faktisk har hendes metode været brug i flere hundrede år før denne dag på Ramblaen i Barcelona. 

Barnet er dopet med opium. I dag lyder denne metode fuldstændig vanvittig, men denne uskik med at dope børn med opium kan føres 400 år tilbage. Det kan første gang læses om i år 1546, og siden har man brugt denne metode rundt omkring i verden til at få skrigende og urolige børn til at være stille. Når børn græd, kunne de få en te eller en blanding af mælk og opium og sukker for at få dem til at sove.

For at fremstille denne bedøvende væske, laves der et afkog af umodne frøkapsler fra valmueplanter. Den saft der kommer ud af opkogningen indeholder omkring 15 % morfin, hvoraf en del ekstraheres under kogningen.

Rundt omkring i verden blev børnedoping brugt flittigt for at få børn til at sove så de ikke forstyrrede forældrenes søvn, og det blev også ofte brugt af barnepiger, som ikke gad at passe børnene. Det resulterede i forskellige mentale forstyrrelser, og i værste tilfælde tog det livet af børnene. I starten af 1900 blev det også anvendt til at pacificere børnene, mens mødrene måtte tage ud og arbejde.

Opiumsdopingen har spredt sig vidt over hele kloden, og det er ikke mere end knap 50 år siden, at det stadig blev brugt i de laveste sociale lag i Indien. Her var brugen så udbredt, at læger ofte fik indleveret bevidstløse børn efter overdosis, samt at børn fik svært ved at komme af med afføring. Dette opfattedes dog som en fordel, da man på den måde kunne skifte ble eller svøb sjældnere.

I dag bruges opium slet ikke i Europa mere, og det bruges også meget sjældent i Indien. Det ses dog stadig brugt i Indien som pacificerende middel, mens børn får tænder.