Ørnebregner og gift i grundvandet

Giftige stoffer: kunstigt fremstillede eller naturlige? 

Kemiske stoffer bliver ofte omtalt som farlige, giftige og nogle gange kræftfremkaldende. I virkeligheden er alt omkring os kemiske stoffer, opbygget af grundstoffer, kombineret på utallige måder, efter helt særlige naturlove. Lige fra luft, sten og dyr til alle de ting som vi selv producerer på fabrikker og stjernerne vi ser langt ude i rummet. Så hvis du nogensinde ser et reklameskilt, hvor der står “Køb produkter her - helt uden kemi”, så er det stensikkert løgn.

Hvordan vi håndterer farlige kemiske stoffer, er en helt anden snak. For eksempel hører man tit om grundvand, som er blevet forurenet af pesticider. Pesticider sprøjtes direkte på afgrøderne, for at holde insekter, svampe og bakterier væk og kan sive ned i grundvandet når det regner. Det vil sige at vi kan indtage pesticider, både gennem vandet vi drikker fra hanen og i de sprøjtede frugter og grøntsager, som vi køber. Nogle pesticider er så giftige for mennesker, at de er blevet forbudt at bruge i Danmark. Effekterne de har på vores krop kan være meget forskellige, nogle er hormonforstyrrende, nogle kræftfremkaldende, andre kan gøre skader på fordøjelsessystemet.

Det er dog ikke kun mennesker der benytter sig af kemikalier for at holde skadevoldere væk. Farlige stoffer forekommer naturligt hos mange planter, dyr, svampe og bakterier.

Naturfolk verden over har lært at leve med, og af naturen, og kender de planter og svampe og dyr som kan spises uden at man bliver syg. Mange planter er nemlig fulde af stoffer som kan have en stor betydning for vores sundhed, både positivt og negativt.

Sagen om ørnebregnen - eksempel på en naturlig miljøgift

Ørnebregnen er en af de største arter af bregner i verden og den kan vokse sig helt op til 2,5 meter høj i Danmark, endnu højere i andre lande hvor der er mere solrigt. I visse dele af verden bruges skuddene fra planten i øl, kværnet som mel i brød eller stegt i madlavning. Dette gøres på trods af, at planten indeholder høj koncentration af det kræftfremkaldende stof ptaquilosid (udtales ta-kil-osid). Ptaquilosid er en sesquiterpen (sesqui betyder halvanden, læs om terpener her) med den kemiske formel C₁₅H₂₄. Stoffet er kræftfremkaldende og binder sig ikke til jordpartikler som mange andre stoffer. Desuden er det vandopløseligt*, hvilket betyder at selvom der er lang vej fra ørnebregnen og ned til grundvandet, så ender ptaquilosid i vores grundvand og i værste fald i vores drikkevand.

I en undersøgelse hvor man målte mængden af ptaquilosid i vand som forekom lige under en tæt skov af ørnebregner, var koncentrationen 50 kg/hk*. Vi kan sammenligne ptaquilosid med et insektpesticid som landmanden sprøjter på sine afgrøder. Gennemsnitligt er koncentrationen af insektpesticid sprøjtet på en mark, ca. 100-200 gram/hk. Man har længe vidst at ørnebregnen var giftig da kvæg bliver syge af at æde planten. Hvis en ko indtager planten over længere tid udvikles der kræft i mundhulen, i spiserøret og den øvre del af maven og efter lang tid i urinblæren.

Naturligvis er der størst forekomst af ptaquilosid i områder hvor der vokser mange vilde ørnebregner. Den er i top 10 af de mest almindelige planter i verden, så måske det er værd at undersøge hvor meget indvirkning ørnebregnen har på grundvandet kvalitet?

*kg/hk = kilogram pr. hektar. En hektar svarer til et areal på 100x100 meter (10.000 m²).