Hvad er plantegift?

Mennesker går til lægen, hvad gør planter?

Hvad gør planterne, hvis de bliver syge? Branket af solen? Spist? Eller angrebet af mikroorganismer, som bakterier og svampe? De kan ikke gå til lægen.

Planter har nogle andre strategier for at overleve i den barske natur. De laver for eksempel grimtsmagende giftstoffer, så hjorte, larver eller andre planteædere ikke har lyst til at spise dem. Bliver en plante angrebet af mikroorganismer kan den fluks producere antibiotika der hæmmer angrebet på plantecellerne. Nogle har naturligvis torne eller er meget seje at tygge på, som ved (træstammer) i træer, hvilket også er en form for beskyttelse. Torne og tykt træ er fysiske forsvarsværker, hvor giften i planterne er et avanceret kemisk forsvar! Hvad er det lavet af? Og hvor kommer det fra?

Planterne som vi kender dem i dag

Planter består af rod, stængel og blad. Kronbladene er oprindeligt grønne blade som gennem evolutionen er blevet farvet, for at tiltrække insekter til bestøvning. Zoomer vi endnu længere ind er alle planter opbygget af rektangulære celler som ligger side om side. Hvis man kigger på dem i et mikroskop, kan man se at de ligger så ordentligt at man næsten skulle tro en miniaturemurer havde stået og lagt dem som små mursten.

Planteceller adskiller sig på flere punkter fra dyreceller. Planteceller har det som kaldes en egentlig cellevæg, og ikke bare en cellemembran som dyrecellerne. Cellevæggen er proppet med cellulose som gør cellen afstivet. Sammen med vandet i cellerne udgør cellevæggene plantens skelet. Grønkorn er også unikke for planteceller. Grønkorn laver energi til planten ved at fange solens stråler. I processen bruger de kuldioxid og vand og frigiver ilt og sukker som restprodukter.

Planterne bruger energien til at opbygge nye celler, og til at producere henholdsvis primære og specialiserede stoffer.

De primære stoffer indgår i plantens metabolisme som det vi også kalder stofskifte. Det er de stoffer som vi skal huske at spise varieret af, det er nemlig:

• Kulhydrat: Hovedbestanddelen i cellulose og stivelse og sukker. Der er masser kulhydrater i de fleste planters rødder, knolde, frugter og frø.
• Fedt: Findes primært som oplagsnæring i frugter og frø. Det er madpakke til frøets spiring.
• Aminosyrer/Proteiner: Hovedbestanddelen i alle levende organismer. Findes hos planterne i størst mængde i frø af bælgplanter som ærter og bønner, for eksempel sojabønner.

Proteiner dannes af lange kæder af aminosyrer.

Specialiserede plantestoffer kaldes således, fordi de ikke indgår direkte i plantens stofskifte og ikke er livsnødvendige for at planten kan vokse, under optimale forhold. Nu er det bare sådan at forholdene sjældent er optimale, og særligt planter har brug for beskyttelse.